Konfirmation 2027
Det er tid til indskrivning til konfirmationsforberedelse – undervisningsforløbet, der ligger forud for konfirmationen. Gennem oplevelser, fortællinger, samarbejde, diskussioner, gudstjenester, kreativitet og aktivitet skal vi i løbet af året forberede jer på konfirmationen.
Tilmeldingen til konfirmation i 2027 er nu åben og kan tilgås her.
Hvem?
Tidligere elever på Kristrup Skole, som i skoleåret 2026-27 går i 7. klasse på Tirsdalens Skole, skal undervises hos os i Kristrup Kirke og Sognegård. Man bliver undervist sammen med dem, man gik i klasse med frem til 6. klasse. (Forældre til børn, for hvem dette er uhensigtsmæssigt, skal kontakte en af præsterne).
Elever, der tidligere har gået på Søndermarkskolen, skal følge undervisningen i Johanneskirken i Vorup.
Nye elever på Tirsdalens Skole, som ikke har gået på Kristrup Skole eller Søndermarkskolen, skal som udgangspunkt konfirmeres ved ekstra-konfirmationsgudstjenesten søndag d. 25. april.
Elever, der går i skole uden for Kristrup, men som bor i Kristrup Sogn og ønsker konfirmation i Kristrup Kirke, følger undervisningen samme sted som deres nuværende klassekammerater. Har man tidligere gået på Kristrup Skole, eller bor man i Kristrup Sogn, kan man blive konfirmeret ved ekstra-konfirmationen d. 25. april eller sammen med sin gamle klasse. Vær opmærksom på, at alle konfirmander to onsdage op mod konfirmationen skal møde og øve konfirmation med konfirmationsholdet i Kristrup fra kl. 8.00 - 9.30.
Hvad?
Kristendom og kirkeliv er mange ting, og vi skal arbejde med fortællingerne i bibelen og med gudstjenesten, så I får kendskab til traditionen og forståelse for livet i og omkring kirken, og hvilken betydning den har for os i dag. Vi skal arbejde selvstændigt og i grupper. Vi kommer til at diskutere og lytte. Til at se film og høre musik. Til at være kreative og aktive.
Hvor?
Undervisningen foregår i Kristrup Sognegård på følgende tidspunkter:
Specialklasserne: Tirsdage kl. 8.30-9.30 fra tirsdag d. 15. september.
Almenklasserne på Tirsdalens Skole: Onsdage kl. 8.00-9.30 fra onsdag d. 9. september.
Romalt Friskole: Torsdage kl. 8.00-9.30 fra torsdag d. 27. august.
Ferier følger skolernes ferie, undtagen i december, hvor der ikke er undervisning. Eventuelle aflysninger i tilfælde af præsternes ferie/sygdom og arrangementer på skolen meldes ud i løbet af året.
Det er kirkens tre præster, der underviser jer, men I vil også møde andre af kirkens medarbejdere.
Gudstjenester
For at blive konfirmeret skal man opnå en fortrolighed med kirkerummet og gudstjenesten, og det gør man bedst ved at deltage. I konfirmander skal derfor komme til gudstjeneste mindst 10 gange i løbet af den tid, I går til konfirmationsforberedelse, og mindst én af gudstjenesterne skal være i påsken. Der er gudstjeneste i Kristrup Kirke hver søndag kl. 10.00, og derudover holder vi lejlighedsvise eftermiddags- og aftengudstjenester. Dem finder I på Facebookside og her på kirkens hjemmeside.
Særligt til forældrene
I arbejdet med konfirmandundervisningen har vi brug for jeres opbakning. Den giver I bl.a. ved at følge med til gudstjeneste og i det hele taget vise interesse for det, jeres barn møder i konfirmationsforberedelsen.
Der er mødepligt til undervisningen; både morgentimer, hele dage og arrangementer.
Eventuel sygdom bedes meddelt til undervisningspræsten (første undervisningsgang fordeler vi konfirmanderne på hold, så de ved, når de går hjem, hvilken præst de hører til).
Konfirmationsdatoerne ses nederst på siden.
Andre datoer:
Onsdag d. 23. september kl. 19.00: Konfirmandgudstjeneste og efterfølgende møde for konfirmander og forældre (alle hold)
Onsdag d. 4. november kl. 8.00: Hel undervisningsdag (mødepligt) for konfirmander (almenklasserne fra Tirsdalens Skole)
Tirsdag d. 19. januar kl. 17.00: Forældremøde kun for forældre (Romalt Friskole og specialholdet)
Tirsdag d. 19. januar kl. 18.30: Forældremøde kun for forældre (almenklasserne fra Tirsdalens Skole)
Tirsdag d. 21. januar kl. 17.00-18.30: Konfirmationsmesse i Kristrup Sognegård (kke mødepligt)
Onsdag d. 10. marts kl. 8.00: Hel undervsiningsdag (mødepligt) for konfirmander (alle hold)
Søndag d. 14. marts kl. 11.00: Sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp (alle hold)
Der er mødepligt til indsamlingen, som varer ca. tre timer, da det er en integreret del af undervisningen.
Der kan komme andre arrangementer og særgudstjenester, konfirmanderne skal deltage i. Eventuelle datoer vil blive meldt ud i god tid
Spørgsmål til tilmeldingsproceduren rettes til kirkekontoret på tlf.: 8642 5016
Spørgsmål til selve undervisningen rettes til en af præsterne:
Andreas Bojsen-Møller, tlf. 3022 8942, agbm@km.dk
Mette Krawiec, tlf. 5150 6930, mok@km.dk
Susanne Therese Hjørlund, tlf. 3030 2516, sth@km.dk
Konfirmationsdatoer de kommende år
Konfirmationsdatoer bliver altid offentliggjort 1. februar, det år,børnene går i 5. klasse.
Det gælder for alle skoler, sogne og kirker i Randers Kommune.
Konfirmation foråret 2027
Lørdag d. 10. april: Kristrup Skole, stamklasse 6.A*
Søndag d. 11. april: Kristrup Skole, stamklasse 6.B*
Lørdag d. 17. april kl. 10.00: Specialklasserne
Søndag d. 18. april: Kristrup Skole, stamklasse 6.C*
Lørdag d. 24. april: Romalt Friskole**
Søndag d. 25. april kl. 10.00: Ekstra konfirmationsgudstjeneste***
* Klokkeslættet for de enkelte konfirmationer afhænger af størrelsen på holdet/klassen og vil blive meldt ud i begyndelsen af undervisningsforløbet i 7. klasse. For at hver konfirmand kan have flest muligt gæster med i kirken, giver det god mening at dele store konfirmationshold.
** Klokkeslætttet for konfirmationen fastlægges på det første konfirmandforældremøde i efteråret 2026.
*** Ved denne ekstra konfirmationsgudstjeneste konfirmeres som udgangspunkt de konfirmander, der ikke går på Romalt Friskole eller som ikke har gået på Kristrup Skole på 5. klassetrin.
Konfirmation foråret 2028
Lørdag d. 22. april kl. 9.30: Specialholdet
Lørdag d. 22. april kl. 11.30: Romalt Friskole
Søndag d. 23. april: Nuværende Kristrup Skole 5. C
Lørdag d. 29. april: Nuværende Kristrup Skole 5. B
Søndag d. 30. april: Nuværende Kristrup Skole 5.A
Søndag d. 7. maj: Ekstra konfirmation*
* Ved denne ekstra konfirmationsgudstjeneste konfirmeres som udgangspunkt de konfirmander, der ikke går på Romalt Friskole eller som ikke har gået på Kristrup Skole på 5. klassetrin.