Strikkecafé

Hvis du kan lide at strikke og hækle i hyggeligt selskab over en kop kaffe eller te, er du velkommen i Kristrup Sognegård den første torsdag i måneden kl.10 (juni, juli, august og december undtaget). Her mødes en flok strikkeglade mennesker for at strikke dåbsklude til gudstjenesterne og håndarbejde til salg til fordel for sognets menighedspleje. I første omgang går pengene til julehjælp til børnefamilier, som har svært ved at finansiere en jul sammen med deres børn.

Caféen har siden september 2017 forsynet Kristrup Kirke med strikkede dåbsklude med kristne symboler til de ca. 100 børn om året, som bliver døbt her hos os. Dåbskluden bruges til at tørre barnets hoved efter dåben og kommer derefter med hjem som et minde om dåben i Kristrup Kirke. Strikkecaféen ledes af frivillige. 

Hvis du har lyst til at være med til at vedligeholde denne tradition eller har lyst til at fremstille andet håndarbejde/husflid til salg, så mød op. Medbring selv strikkepinde/hæklenåle. Vi har garn og mønstre. Ingen tilmelding nødvendig.

For at høre mere kontakt evt. kirke-/kulturmedarbejder Eva Kløve, tlf.: 5089 8205 eller frivillig Margit Hansen, tlf.: 2423 0364

Følg med på Instagram