11/06/2026 0 Kommentarer
Kristrup Synger V. Anne Odgård Eyermann
Kristrup Synger V. Anne Odgård Eyermann

Anne Odgård er komponist, tekstforfatter og sanger, der med sit kunstneriske virke yder væsentlige bidrag til dansk fællessangtradition. Melodier og tekster bevæger sig i feltet mellem salmer og sange med eksistentiel efterklang.
Anne Odgård arbejder som komponist både med egne og andres tekster og har således skrevet musik til forfattere som Ole Sarvig, Iben Krogsdal, Inger Christensen m.fl.
I Annes arbejde med musikken er genreskellene gået i opløsning, og tilbage står den enkle, stærke melodi, som ofte egner sig til at blive sunget i fællesskab.
Anne Odgård var medlem af redaktionen på den nyeste, 19. udg. af Højskolesangbogen samt bidragyder hertil. Hun er musiker og korleder i Virklund Kirke og har derudover et freelancevirke som komponist, sanger og foredragsholder. Derudover har hun været lærer på Silkeborg Højskole.
Seneste udgivelse: albummet ’Sange for to eller flere’. Dertil kommer en lang række sangbogsudgivelser.
Link til seneste albumudgivelse: https://open.spotify.com/album/0xj25ZQpz3KnaLw69jMhCW
Hjemmeside: anneodgaard.dk
Kommentarer