Du er her: 

Vil du være en aktiv del af Danmarks mest lokale demokrati og med til at gøre en meningsfuld forskel?

Den 15. september 2020 er der valg til menighedsrådet i Kristrup.

Kunne du forestille dig at være med til at gøre en meningsfuld forskel?

At sidde i menighedsrådet er en super vigtig opgave for et sogn, og vi har brug dig. Vi har brug både for dig som vil stå for kaffe og kage og give andre lidt af din tid, brug for dig der ved noget om bygninger, dig som ved noget om regnskab,  dig som er rigtig god til at møde mennesker, og dig som har erfaring med administrative opgaver eller foreningsarbejde, dig som brænder for arbejdet med børn og unge, og dig som bare brænder for at gøre en forskel .

Kristrup er det største sogn i Randers Søndre Provsti, og vi har et rigt og alsidigt sogneliv med rigtig mange aktiviteter for alle aldersgrupper, og menighedsrådet er ”rødderne” bag det alt sammen. At sidde i menighedsrådet handler i høj grad om at støtte og præge det kirkelige liv. Man får indflydelse på aktiviteter og andet, det er et spændende alsidigt meningsfuldt frivilligt arbejde! Et fællesskab hvor vi sammen skaber rammerne, og planlægger aktiviteter for børn og voksne i alle aldre, og på mange forskellige måder støtter op om at få verdens bedste budskab ud over stepperne.

Der er et månedligt møde i menighedsrådet (et aftenmøde på ca. 3 timer). Derudover skal man deltage i udvalgsarbejde. De forskellige poster fordeles ud fra interesse. Vi taler ikke om tro på møderne, men synger et par sange.

I menighedsrådet bliver man en del af et levende fællesskab, som står værn om grundværdier som fællesskab, frivillighed, medmenneskelig omsorg og at alle mennesker har ret til et værdigt liv. Man får indblik i kirken og livet omkring den – det er aldrig kedeligt at sidde i menighedsrådet!        

Tænker du at det måske ... måske kunne være noget for dig? Så kom til orienteringsmøde møde i Kristrup Sognegård og hør mere

Tirsdag d. 9. juni kl. 19:30

Det er naturligvis ganske uforpligtigende at deltage - så duk bare op til mødet. Vi byder på chokolade og et glas vin/vand/øl samt kaffe og the. (Tilmelding ikke nødvendig).