Du er her: 

Prædiken over sangen Lyse nætter af Alberte Winding

Nu kommer fuglene igen Og lyset vælter pludselig ind Det kommer gennem alle sprækker Lyse nætter er tilbage.

Tryk her for at høre Alberte synge Lyse Nætter

 

Sådan lyder første vers af sangen ”Lyse nætter” af Alberte. En sang rigtig mange af os har et forhold til. Det er en sang om længsel og om de lyse nætters tid. Og de lyse nætters tid, det er lige nu og her. Det er en magisk tid fra begyndelsen af maj til engang i august, med nætter hvor det aldrig bliver helt mørkt, selv ikke når solen er gået ned. Vi har ventet på de lyse nætter, vi har længtes efter dem, og det er som om de netop i år får endnu mere kraft og betydning. Vi oplever lige nu det helt særligt nordiske lys; og de lyse nætter føles endnu mere intenst i år, hvor de lyse nætter bliver et slags vidnesbyrd om at lyset fødes ud af mørket, og at lyset er så meget stærkere end mørket.   

 

Vi lever i et lille koldt land højt mod nord, men vores natur er mild og givende og så har vi dem – de lyse nætter; og de er i høj grad en del af vores skat, vores særkende og DNA. Og lige nu er de her. Det er” De lyse nætters tid” !

 

Lyse nætter er en sansning og en følelse. Når Anne og Anders suser rundt og slutter alle deres programmer af med at spille ”Lyse nætter” af Alberte, så sidder vi der i sofaen og bliver helt rørt, alt imedens vi længes efter dem – de lyse nætter – og NU er de her. Tiden lige nu midt imellem forår og sommer er noget ganske særligt. Om aftenen når skyggerne bliver lange, folder alle duftene sig ud, og vi mærker, at lyset jager uroen og angsten på flugt og skaber livskraft og livsmod. I år er det som om bøgen synes mere lysegrøn end nogensinde før, og luften i år i særlig grad er fyldt med duften af æbleblomster og rasp, og snart et det tid for hyldeblomstsaft, jordbær, fjordrejer og rosevin   

 

De sidste måneder har været en tung og svær tid, præget af afsavn og uro. Der er så meget, vi ikke har kunnet, og måske netop derfor føles lysets kraft stærkere end nogensinde før. De lyser nætter kommer jo ufortrødent til os år efter år, generation efter generation, århundrede efter århundrede uafhængigt af kriser og undtagelsestilstande. Til alle tider har de været os skænket, og til alle til tider har mennesker på vores lille plet på jorden glædet sig over dem, og ladet sig fylde af de lyse nætters helt særlige lys, stemning og livskraft. Og vi bærer dem med os, som et skjold og et værn imod mørket og alt det vi er oppe imod. Lyset er der i kraft af mørket, når vi er i mørket og gennemlever det, så mærker vi lyset så meget desto stærkere, når det bryder frem

 

Jeg tror, mange mennesker har et næsten andægtige forhold til naturen, for naturen gør noget ved os, og går ind i os i de dybeste lag. Naturen er ligesom kærligheden noget vi er skænket kvit og frit, og måske er det sådan, at netop i naturen her oplever vi Gud – oplever at Guds ansigt dvæler i naturen, og vi oplever på en eller anden måde, at Gud findes i alt det, vi oplever så stærkt lige nu igennem vores sanser. De lyse nætter er en gave, som til overflod skænker os livskraft og livsmod.    

 

Lige nu er det tid! Det er tid for lys og for lyse nætter. Tid til hav, strand og bøgeskov og lange fortrolige samtaler i lyse nætter. Så åbn dig for de lyse nætters særlige lys og livskraft. Tag imod dem! De giver kræfter til at holde ud på den sidste del af rejsen i coronakrisen, og de giver dig og mig energi, mod og livskraft, så vi ser muligheder, og får modet til at forandre vores liv, så det giver mening og værdig og bliver vores liv og retning. Det giver os også modet til at turde åbne vores hjerter.  For ”Lyse nætter” er i høj grad også en sang om ”at have huset fuld af vind”, hvilket kan forstås som rigtig fint billede på, at hvis man åbner sit hjerte og lader det fylde af lyset og alt det livgivende lige nu, så tager lyset, og HAM som er det sande lys, bolig i vore hjerter og vi forandres og forvandles - og lys og kærlighed vokser og spredes fra menneske til menneske.

 

”Du er tilbage, med varme dage, du er hos mig” (fra Lyse nætter (1991) af Alberte)

 

 

 

Så åben dig for lyset – og Lad hjertet hamre sig vej

 

Sognepræst

 

Hanne Louise Eyermann     

Del dette: