Besøgstjeneste

Kristrup Kirke har en besøgstjeneste, der formidler kontakt mellem frivillige besøgsvenner og borgere, som af forskellige årsager ønsker at få udvidet sit sociale netværk.

Besøgsvennen besøger besøgsværten i dennes hjem en gang om ugen eller hver fjortende dag. Samværet kan tage afsæt i samtale, gåture, spil, sang o.l.

Besøgsvennen har tavshedspligt.

Vi kan ikke tilbyde at købe ind, gøre rent eller andet, som hører under hjemmeplejen.

Har du lyst til at få besøg af en frivillig besøgsven?

Har du af forskellige årsager svært ved at komme uden for dit hjem og deltage i sociale aktiviteter, kan Besøgstjenesten være et godt tilbud til dig.

Kontakt koordinator for Besøgstjenesten, Kirke- og kulturmedarbejder Dorte Salling-Poulsen på tlf.: 50898205 eller mail: kirkekultur@kristrupkirke.dk

Har du lyst til at blive frivillig besøgsven?

Har du overskud af tid og lyst til at være noget for et medmenneske? Det kræver ikke nogle særlige forudsætninger at være besøgsven. Vi forventer at du er har lyst til at engagere dig i et andet menneskes liv og at du er stabil og trofast overfor din besøgsvært. Som besøgsven vil du blive inviteret til kurser og arrangementer i Besøgstjenesten et par gange årligt.

Kontakt koordinator Besøgstjenesten, Kirke- og kulturmedarbejder Dorte Salling-Poulsen på tlf.: 50898205 eller mail: kirkekultur@kristrupkirke.dk

 

 

vardi 01
vardi 02
vardi 03
vardi 04