Kristrup Kirke har en besøgstjeneste, der kan tilbyde besøg i hjemmet, som regel vil der blive tale om en 1-1½ time om ugen eller 2 timer hver 14. dag.
Besøgsvennen har tavshedspligt.
Ved det første besøg deltager også sognehjælper Inge Schultz-Knudsen.
Besøgsvennen kan bruges til samtale, højtlæsning eller gåture.
Vi kan ikke tilbyde at købe ind, gøre rent eller andet, som hører under hjemmeplejen.
Ring til sognehjælperen, hvis du føler
et behov for at få besøg.
Det er som regel gangbesværede,
der henvender sig, men hvis du af andre grunde sidder meget alene, så ring trygt på tlf. 50 89 82 05.
Bliv besøgsven
I øjeblikket har vi en lille venteliste med folk, der gerne vil have besøg, så hvis du har tid og lyst til at bruge lidt tid sammen med et andet menneske,
så kontakt Inge Schultz-Knudsen.Du kan bringe glæde og forventning ind i både dit eget og en andens liv.
At lytte, at få lov til at høre en andens livshistorie, selv at fortælle – at samtale - det bringer os alle fra de mørke stunder og ind i de mere lyse.

